Find inspiration til din vejledning

Her finder du modeller og cases, som du kan bruge i din vejledning og dialog med de studerende. Materialet er tænkt som en hjælp til at synliggøre kompleksiteten i sygeplejen for de studerende.

Her finder du modeller og cases, som du kan bruge i din vejledning og dialog med de studerende. Materialet er tænkt som en hjælp til at synliggøre kompleksiteten i sygeplejen for de studerende.

Alle modeller er udarbejdet, så du let kan printe dem. Den første side er en vejledning til dig. Den anden side er modellen til brug i din dialog med de studerende.

Formål med modellerne

Modellernes formål er at understøtte al slags vejledning, både hverdagens hurtige samtaler, 1-1 vejledning og vejledning af grupper. Flere modeller/cases kan fint være i spil samtidig. De kan bruges både i introduktion til klinik og undervejs i forløbene.

Forslag til arbejdsgang

Modellen lægges på bordet foran de(n) studerende, så de kan tale ud fra den og på den måde bruge den aktivt. De(n) studerende arbejder hele modellen igennem og opsummerer og fremlægger i plenum. Modellen rammesætter derved indhold og form for vejledningen og sikrer et fælles grundlag og overblik.

Overvej gruppernes størrelse med henblik på at skabe mest mulig dynamik og taletid blandt de studerende. For at give alle taletid, skiftes deltagerne i gruppen til at give deres bud på det aktuelle spørgsmål.

Hjælp dig selv

Fire punkter der kan hjælpe dig som vejleder:

  1. Spørg nysgerrigt og til undrende og nysgerrige spørgsmål
  2. Levér færre svar
  3. Tilbyd kun nødvendig ekstra viden/faglig indsigt
  4. Bed de(n) studerende opsummere til sidst

Hvis du vil vide mere

Modellerne er blevet til i projektet ”kompleksitet i sygepleje” udført af Uddannelse København i samarbejde med Amager hjemmesygepleje, VKV hjemmesygepleje, Plejecenter Sølund, Plejecenter Fælledgården og konsulentfirmaet Go’ Proces. Du finder modellerne herunder.

VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, har desuden lavet rapporten: ”Kompleksitet i den kommunale sygepleje”, hvori I kan blive klogere på sygeplejerskers eget perspektiv på kompleksitet i deres hverdag.

5 modeller til vejledning og dialog

5 modeller - lommekort.pdf

Cases

Vis alle

Case 1 - Kurt

Kurt flyttede ind på Plejecenteret Morgenfryd for halvandet år siden efter at have boet med sin hustru, som han har været gift med i 58 år.

Kurt er diagnosticeret med PSP – Progressiv Supranukleær Parese (atypisk Parkinson syndrom) med demens. Beboeren (BB) følges af neurologisk Dagambulatorium på Bispebjerg Hospital (BBH) med telefonkontroller med sygeplejerske på plejecenteret.

Har lavt stofskifte som han følges på BBH med.

BB har grøn stær og derfor får han dryppet øjne.

BB døjer med svedeksem i ansigtet som behandles med creme.

BB har i perioder vendt op og ned på døgnrytmen hvor han har vandret op og ned ad gangen. Det har dog ændret sig nu til, at BB tilbringer det meste af døgnet liggende i sin seng på nær, når personalet hjælper BB med personlig pleje eller giver BB mad og sidder med BB gennem måltidet, hvor han skal fastholdes, for ellers lægger han sig igen i seng uden at have spist sin mad.

BB har haft et stort vægttab, siden han kom på plejecenteret. Han er opstartet Proteindrik og husets ernæringskonsulent fra Danucare er tilkoblet BB.

Der er på morgenmødet opfordret til at personalet dokumenter deres motivationer og aktivering af og med BB for at der kan følges op af sygeplejerske med hospitalet omkring de ændringer der er i BB’s tilstand.

Case 2 - Rita

Rita er en ældre dame på 76 år. Rita bor på 4. sal i en ejerlejlighed i Valby. Hun har boet i lejligheden igennem 40 år. Rita er enke (manden døde for 10 år siden), og har en søn. Hun har ingen kontakt til sønnen, da de blev uvenner for 10 år siden, grundet en arvesag.

Rita er uddannet revisorassistent og har arbejdet i Magasins regnskabsafdeling hele hendes arbejdsliv. Hun kommer fra Lolland, hvor hendes familie var gårdejere. Rita og hendes mand blev gift 1968 og fik deres søn i 1973. I 1981 fik Rita en depression, og fik i den forbindelse udskrevet benzodiazepiner, som hun har opbygget en overforbrug af igennem årene. Hun er under udtrapning pt.

Ifølge CURA lider Rita af hjerteinsufficiens og hun har haft en diskusprolaps tilbage i 1993.

Rita fremstår let underernæret, uvasket med fedtet hår og hendes underekstremiteter er ødematøse, med flere små blærer, og små sår, hvor væsken trækker ud. Rita går dårligt, og må bruge rollator indendørs. Hun kommer meget sjældent på gaden. Rita bruger ble og der lugter lidt af urin i hjemmet. Hjemmehjælperne fortæller, at Rita er svær at motivere til bad.

I FMK kan du læse at Rita får:

  • Furix 40 mg. 2 x 1 tbl. Dgl.
  • Kaleorid 750 mg. 2 x 1 tbl. Dgl.
  • Metoprolol 50 mg. 2 x 1 tbl. Dgl.
  • Digoxin 62,5 mcg. 2 x 1 tbl. Dgl.
  • Imdur 60 mg. 1 x 1 tbl. Dgl.
  • Pantoloc 40 mg. 1 x 1 tbl. Dgl.
  • Gabapentin 300 mg. 2 x 3 kaps. Dgl.
  • Imozop 7.5 mg. 1 x 1 mg. nocte
  • Diazepam 5 mg. 1 x 3 dgl.
  • Spasmo-lyt 60 mg. 1 x 1 dgl.
  • Fentanyl plaster 25 mikrog./t. 1 x hv. 3 dag.

Du skal besøge Rita for at lægge kompression på begge UE, og nedtrappe diazepam efter lægeordineret plan.

Du låser dig ind hos Rita, og siger ”det er hjemmesygeplejersken”. Rita siger ikke noget, da du kommer ind i stuen, sidder Rita og sover i sin lænestol. Du går hen til hende, vækker hende og fortæller hende hvorfor du her. Rita siger: ”åhhh, nej, jeg kan ikke klare mere. Jeg vil ikke have lagt kompression og du må ikke tage mine piller. Jeg kan ikke sove om natten, fordi jeg ikke må spise mine piller. Det kan du ikke være bekendt! Tænk at du vil gøre det mod mig, jeg er jo bare en gammel dame… du ved ikke hvordan det er at være mig…”, og så begynder Rita at græde.