Forløb om gruppevejledning

I et gruppevejledningsforløb lærer oplæringsvejlederne at vejlede elever i grupper. Oplæringsvejlederne opnår nye vejledningskompetencer og medvirker til at udvikle læringsmiljøet på enheden.

Uddannelse København udbyder et gruppevejledningsforløb, som oplæringsenheder kan tilmelde sig.   

Formålet med et gruppevejledningsforløb er, at oplæringsvejlederen:

  • Lærer at vejlede i grupper  
  • Styrker sine vejledningsfaglige kompetencer gennem sparring og vejledning   
  • Tilegner sig nye vejledningsmetoder  
  • Møder anerkendelse for indsatsen som vejleder.  

Forløbet består af:  

  • Praksisnær sparring og vejledning til gruppen af vejledere på plejecentret/hjemmeplejen  
  • Feedback på 4 konkrete gruppevejledninger af elever 
  • 2 fælles vejlederdage om vejledning. 

Forløbets aktiviteter er: 

  • Opstartsmøder på enheden
  • 4 vejledningsgange på enheden med elever og vejledere á ca. 2 timer pr. gang
  • 2 fælles vejlederdage af 2½ time i Uddannelse København (for uddannelsesansvarlige og oplæringsvejledere)
  • Møde om afslutning og forankring på enheden.

Et forløb strækker sig over en periode på ca. 3 måneder og der gives lønrefusion.   

Tilmelding

Uddannelse København orienterer alle oplæringsenheder om de aktuelle gruppevejledningsforløb to gange om året.  

Ønsker du at tilmelde en enhed eller har du spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail med "Gruppevejledning" i emnefeltet.  

Inspiration til din gruppevejledning

Dette e-læringsprogram er udarbejdet til oplæringsvejledere, som arbejder med gruppevejledning af SOSU-elever.