Gruppevejledning

Københavns Kommune har med projekt ”Rundt om gruppevejledningen” udviklet og implementeret en praksis for gruppevejledning for SOSU-elever.

Gruppevejledning er blevet implementeret på alle godt 50 oplæringssteder i Københavns Kommune med løbende kompetenceudvikling af vejlederne. 

Et gruppevejledningsforløb på et oplæringssted er forløbet over en periode på cirka tre måneder og har indeholdt planlægningsmøder, gruppevejledninger samt vejlederdage på tværs af enheder. Gruppevejledningsforløbet har taget udgangspunkt i en didaktisk refleksionsmodel og har derfra været lokalt tilpasset til det enkelte oplæringssteds behov og muligheder. 

Uddannelse København tilbyder fortsat oplæringsstederne støtte, hvis der er brug for brush up eller der opstår udfordringer. 

Konsulentfirmaet GoProces har bistået Københavns Kommune med sparring til og understøttelse af selve indsatsen i en femårig implementeringsperiode frem til 2023.