Undersøgelse af læringsmiljøer for SOSU-elever i Københavns Kommune
Kulturanalyse af læringsmiljøet for SOSU-elever
Analysen giver et indblik i, hvordan læringsmiljøet udspiller sig i hverdagen set fra et elevperspektiv og hvilke karakteristika ved læringsmiljøet, der enten fremmer eller udfordrer elevernes oplevelse af tilknytning oplæringsstedet. Gennem observationsstudier og interviews afdækker undersøgelsen ikke blot elevernes oplevelser af læringsmiljøet, men også hvad personalets narrativ er om det at have elever i oplæring.
Analysen peger på en række opmærksomhedspunkter, hvor driftsenhederne enten bør fortsætte det gode arbejde eller bør have et større fokus. Opmærksomhedspunkterne retter sig mod områderne
- Opstarten på oplæringsstederne
- Læringsmiljøet på oplæringsstederne – det faglige miljø
- Læringsmiljøet på oplæringsstederne – det sociale og kollegiale miljø
Rapporten indeholder tre visualiseringer af analysens resultater, der fokuserer på spørgsmålene:
- Hvordan ser et godt læringsmiljø ud for eleverne?
- Hvordan lyder narrativet blandet medarbejderne, når de understøtter et godt læringsmiljø for eleverne?
Hvad kendetegner og understøtter et godt læringsmiljø?
Analyse af læringsmiljøer for SOSU-elever set fra et ledelsesperspektiv
Uddannelse København har fået gennemført en analyse af læringsmiljøet for SOSU-elever i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune set fra et ledelsesperspektiv.
Analysen giver et indblik i, hvordan læringsmiljøet udspiller sig i hverdagen set fra et ledelsesperspektiv, hvordan lederne oplever potentialer og udfordringer for at skabe rammerne for et godt læringsmiljø, og hvordan ledere af driftsenheder i samarbejde med Uddannelse København kan bidrage til at understøtte et godt læringsmiljø for eleverne på driftsenhederne.
Analysen identificerer 3 paradokser som lederne og chefer skal navigere i, når det kommer til at skabe det gode læringsmiljø for eleverne på driftsenhederne:
- Ledelsesopgaver i arbejdet med elevers læringsmiljø. Lederes ansvar over for handlemuligheder i varetagelsen af elevers uddannelsesforløb.
- Organisering og tilrettelæggelse af elevers læringsmiljøer på driftsenheder. Plads til elevers læring over for inklusion af elever i arbejdspladsens drift.
- Roller og kompetencer til at skabe et stærkt læringsmiljø for elever. Elever bidrager til højt fagligt niveau over for uddannelsesopgaver som ressourcekrævende
Analyserapporten indeholder tre visualiseringer, med afsæt i analysens resultater, som giver en række gode råd til chefer og ledere af driftsenheder, der kan understøtte dem i at sikre stærke læringsmiljøer for elever nu og i fremtiden.