Når du har adgang til Vejlederuniverset
Vurderingsskema
Et udfyldt vurderingsskema udgør referatet af en midtvejs- og slutsamtale. Vurderingsskemaet indeholder de 16 oplæringsmål og er udarbejdet med afsæt i præstationsstandardernes tre niveauer: begynder, rutineret og avanceret.
I oplæring 1 vurderer du eleverne mildt. Det er første gang, de prøver at arbejde som social- og sundhedshjælpere. Elever i oplæring 2 har lært meget mere og ved oplæringsperiodens afslutning, skal du vurdere eleverne ud fra, om de kan det, de skal, for at arbejde som færdiguddannede social- og sundhedshjælpere.
I Vejlederuniverset kan du vurdere elever i oplæring 1 på følgende niveauer:
- Midtvejssamtalen: begynder niveau
- Slutsamtalen: begynder eller rutineret niveau
I Vejlederuniverset kan du vurdere elever i oplæring 2 på følgende niveauer:
- Midtvejssamtalen: rutineret eller avanceret niveau
- Slutsamtale: avanceret niveau
I boksen nederst på siden kan du læse mere om præstationsstandarder og de tre niveauer: begynder, rutineret og avanceret.
Sådan udfylder du et vurderingsskema
For hvert oplæringsmål er der 3 eller 5 udsagn. Udsagnene uddyber, hvad oplæringsmålet indeholder. Du vurderer elevens faglige niveau ved at sætte kryds ud for hvert udsagn. Du kan sætte kryds i:
- På niveau. Det vil sige, at eleven opfylder et udsagn eller et oplæringsmål på oplæringsperiodens givne niveau.
- Ikke på niveau endnu. Det vil sige, at eleven ikke opfylder et udsagn eller et oplæringsmål på oplæringsperiodens givne niveau, eller at eleven endnu ikke har haft mulighed for at arbejde med udsagnet/målet.
Til hvert oplæringsmål er der et bemærkningsfelt, hvor du kan skrive din feedback til eleven.
Erklæring om Oplæring
Ved afslutningen af hver oplæringsperiode udfylder uddannelsesansvarlig i tæt samarbejde med oplæringsvejlederne en erklæring om oplæring. Erklæring om oplæring er det juridiske dokument, som dokumenterer, om en elev har fået godkendt sin oplæringsperiode eller ej.
I Vejlederuniverset kommer man automatisk til erklæring om oplæring, når vurderingsskemaet til slutsamtalen er udfyldt, og samtalen er afholdt. Send erklæringen til skolen via Vejlederuniverset.
Erklæring om oplæring skal være udfyldt og sendt til SOSU H minimum 14 dage før, elevens oplæringsperiode udløber.