Case 1

Vi skal besøge en 94- årig dame. Hun er en lille dame på 44,3 kilo. Hun bor alene på 2. sal i en stor herskabslejlighed i indre København. Der er elevator i ejendommen.

Hun er enke, har tre børn, 4 oldebørn og har i mange år arbejdet som sygeplejerske i sin afdøde mands lægepraksis. Børnene hjælper med indkøb og bank. Hun er kendt med hypertension, type 2 diabetes og er urininkontinent.

Hun sidder i kørestol efter en bækkenfraktur efter et fald. Hun har tidligere gået med stok og rollator og tidligere haft mange smerter, men det ”går bedre nu”. Hun kan ikke huske sit fald: ”Hukommelsen er ikke hvad den har været – jeg bliver så sur på mig selv”.

Hun kan spille klaver og holder meget af musik. Hun har også gået til seniordans, men fortæller, at hun stoppede, da benene begyndte at drille, og hun var bange for at falde.

Hun virker delvist orienteret i tid, sted og egne data. Hun kan huske de fleste af sine tidligere patienter, men fortæller også, at hun selv står for den personlige pleje. Sygeplejersken ved, at hjemmeplejen hjælper med dette.

Adspurgt hvordan hun har det, svarer hun: ”Man har det vel som man har det” - ”noget er godt, noget er skidt” – ”Maden smager af ingenting”.

Borgeren har decubitus på venstre hæl. Hun får skiftet forbinding på såret 2 gange ugentlig og får lagt Comprilan bind på. Sygeplejersken observerer i dag 2 nye tryksår over det gamle tryksår.