Indhold på 1. semester af sygeplejerskeuddannelsen

På 1. semester skal den studerende lære at observere og vurdere patienters og borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.

1. semester på sygeplejerskeuddannelsen har 3 undertemaer:  

  1. Sygepleje nu og i fremtiden. 
  2. Sygepleje i relation til kredsløb og respiration.
  3. Sygepleje i relation til fordøjelse og udskillelse. 

Klinik i 4 uger 

Som klinisk vejleder vil du møde studerende på 1. semester både forår og efterår. De studerende kommer i klinik i 4 uger.

Klinikkens sidste uge er et tværgående, bearbejdende undervisningsforløb for alle studerende på 1. semester (simulationsuge). 

Klinik på 1. semester har fokus på, at den studerende: 

  • får et indblik i sygepleje som profession 
  • træner elementer af klinisk beslutningstagen 
  • arbejder med metoder til dataindsamling og systematiske observationer 
  • arbejder med den professionelle relation til borgeren. 

I den kliniske periode er der et Forudsætningskrav, som er mødepligt og flere Studieaktivitetskrav.