Sådan bliver kliniske undervisningssteder godkendt

Uddannelse København sørger for, at kliniske uddannelsessteder for sygeplejestuderende i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) er godkendte.

Uddannelse København søger om godkendelse af alle de kliniske undervisningssteder i SUF hvert tredje år hos Københavns Professionshøjskole.

Godkendelsen gælder derfor kun for sygeplejerskestuderende fra dette uddannelsessted. Hvert semester godkender Professionshøjskolen for sig.   

Uddannelse København beder udvalgte kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige fra SUF om at forholde sig til godkendelsen og komme med input.  

Når ansøgerne er skrevet, skal lokalområdecheferne i SUF godkende dem, inden de bliver sendt til Professionshøjskolen.

Hvad en ansøgning om godkendelse indeholder 

I ansøgningerne har Uddannelse København beskrevet:  

  • Hvilke rammer og vilkår de studerende har på de kliniske uddannelsessteder 
  • Hvilke kompetencer de medarbejdere, der skal bidrage til den studerendes uddannelse på uddannelsesstederne, har 
  • At der er en klinisk vejleder tilknyttet  
  • Hvordan SUF har planlagt undervisningsopgaven (herunder beskrivelser af nogle af de muligheder, der er for patient- og borgerforløb, som støtter den studerendes læring i de forskellige semestre) 
  • Hvordan rammerne er for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende på uddannelsesstederne. 

Uddannelse København evaluerer også forløbene på de kliniske uddannelsessteder. Evalueringerne står i ansøgningerne.  

Godkendelserne af de enkelte kliniske uddannelsessteder i SUF finder du i Praktikportalen (ucpraktikportal.dk) under punktet Studerende/Detaljer.

Kliniske uddannelsessteder skal leve op til indholdet i godkendelserne 

Det enkelte kliniske uddannelsessted skal opfylde de rammer og krav, der står i godkendelsen af stedet. 

Hvis der sker væsentlige ændringer, skal ledelsen kontakte Uddannelse København.