Informationsmøde for praktikvejledere

Som praktikvejleder vil du årligt blive inviteret til et møde om praktikforløbet for professionsbachelorstuderende i offentlig administration.

Mødet skal bidrage til, at I som praktiksted er orienteret om uddannelsen og om jeres ansvar og opgaver, når I har studerende i praktik. Samtidig er mødets formål at skabe et godt samarbejde mellem jer som praktiksted og Københavns Professionshøjskole.

Mødet ligger i december eller januar, og det er Københavns Professionshøjskole, der indkalder til mødet. 

Fokus for mødet er bl.a.: 

  • Praktikkens forløb og rammer 
  • Kendetegn og kernefaglighed for professionsbachelor i offentlig administration 
  • Ansvarsområder 
  • Praktikportalen – login og brug 
  • De studerendes opgaver under praktikken 
  • Ideer til det gode praktikforløb og praktikvejlederrollen.