Oplæring 3-opgave for social- og sundhedsassistent- og EUX-elever

Social- og sundhedsassistent- og EUX-elever skriver i oplæring 3 en individuel opgave.

Oplæring 3-opgaven drejer sig om et sammenhængende forløb med en borger. 

Opgaven er obligatorisk og individuel. Den skal:  

  • Styrke elevens fokus på sammenhængende borgerforløb  
  • Tage udgangspunkt i borgerens ønsker og situation 
  • Gøre eleven dygtig til at koordinere, formidle og kvalitetssikre et sammenhængende borgerforløb. 

Opgavens form og indhold 

Eleven kan arbejde med opgaven enten i P3A eller P3C. Opgaven er delt i fire trin, som eleven skal følge: 

  1. Eleven taler med en borger og afdækker borgerens relationer 
  2. Eleven forholder sig til egne og andres kompetenceområder 
  3. Eleven planlægger og tager på studiebesøg 
  4. Eleven fremlægger viden og nye ideer om sammenhæng i borgerens forløb ud fra studiebesøget. 

Eleven fremlægger sin opgave, så ny viden eller gode idéer kan deles. Find arbejdsarkene til opgaven i boksen nederst på siden.

Eleven fremlægger Oplæring 3-opgaven på oplærings-stedet 

Det er en god idé, hvis den uddannelsesansvarlige, oplæringsvejlederen, udviklingssygeplejersken og afdelingslederen deltager i fremlæggelsen. Det giver oplæringsstedet mulighed for at lære af elevens erfaringer om sammenhæng i borgerens forløb. 

Hvad er et sammenhængende borgerforløb?  

Kernen i sammenhængende borgerforløb er, at borgeren oplever sammenhæng mellem de forskellige tilbud både mellem tilbuddene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (fx sygepleje, hjemmepleje, træning, aktivitet) og på tværs af sektorer (fx udskrivning fra hospital til eget hjem). 

Arbejdsark til oplæring 3-opgaven