At være klinisk vejleder for sygeplejerskestuderende

Arbejdet som klinisk vejleder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) kræver efteruddannelse.

Det er et krav til klinikstedet, at der skal være mindst én klinisk vejleder. For at blive klinisk vejleder i SUF skal du som minimum have en sjettedel diplomuddannelse i klinisk vejledning.  

Mange kliniske vejledere i SUF har en bred klinisk praksiserfaring fra det medicinske, kirurgiske og akutte område. Flere har fulde diplom-, master- og kandidatuddannelser. En del vejledere har også specialiseret sig fx inden for demens, medicinhåndtering, velfærdsteknologi og sundhedsinnovation. 

Ansættelsessteder for kliniske vejledere: 

  • Plejecentre 
  • Hjemmeplejen 
  • Rehabiliteringscentre 
  • Midlertidige ophold.  

Samarbejdspartnere: 

  • Studerende 
  • Vejledere 
  • Kolleger 
  • Nærmeste leder 
  • Uddannelse København. 

Når det er relevant, samarbejder de kliniske vejledere om uddannelsesopgaven med fx social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter, pædagoger, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og farmaceuter.

De studerende kommer på den måde til at indgå i tværfaglige, tværprofessionelle og så vidt muligt også tværsektorielle forløb.