IntoWords – en app, der læser ord og sætninger højt

Hvis en elev har udfordringer med at skrive, stave og læse, kan IntoWords hjælpe. Det kan især være relevant, når eleven skal dokumentere i Cura.

IntoWords er en app, der skal installeres på elevens personlige device. Appen kan læse ord og hele sætninger højt, og den kan også komme med forslag til ord. 

IntoWords er en rigtig god hjælp til Cura, men den kan også bruges, hvis eleven skal læse et Word-dokument eller skrive en mail.  

Licens til IntoWords 

Eleven kan få en licens til IntoWords på samme måde som de faste medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan hjælpe en elev, kan du læse mere i Specialpædagogisk støtte (SPS) og læsevejledning eller sende en mail til Uddannelse København (skriv læsevejledning i emnefeltet).