Introduktion for nye uddannelsesansvarlige på SOSU-uddannelserne
Som ny uddannelsesansvarlig i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen får du introduktion til opgaven på et møde med den tilknyttede områdekonsulent. Du bliver kontaktet af din områdekonsulent. Sammen aftaler I, hvornår I skal mødes på din enhed.
På mødet bliver du introduceret til uddannelsesopgaven ift. SOSU-elever, som er i oplæring i Københavns Kommune. Derudover får du også inspiration til, hvordan du kan organisere og varetage uddannelsesopgaven. Du vil blive introduceret til overordnede rammer og indhold på uddannelsesområdet. Ligeledes vil du blive præsenteret for samarbejdet med Uddannelse København, muligheder for kompetenceudvikling og It-platforme.
Som uddannelsesansvarlig vil du have mulighed for løbende kontakt med din områdekonsulent, ligesom du bliver inviteret til faste samarbejdsmøder. Her vil der være fokus på dine behov i forhold til uddannelsesopgaven, og hvordan du støttes bedst i din nye rolle som uddannelsesansvarlig.