Informationsmøde for praktikvejledere
Mødet skal bidrage til, at I som praktiksted er orienteret om uddannelsen og om jeres ansvar og opgaver, når I har studerende i praktik. Samtidig er mødets formål at skabe et godt samarbejde mellem jer som praktiksted og Københavns Professionshøjskole.
Mødet ligger i december eller januar, og det er Københavns Professionshøjskole, der indkalder til mødet.
Fokus for mødet er bl.a.:
- Praktikkens forløb og rammer
- Kendetegn og kernefaglighed for professionsbachelor i offentlig administration
- Ansvarsområder
- Praktikportalen – login og brug
- De studerendes opgaver under praktikken
- Ideer til det gode praktikforløb og praktikvejlederrollen.