Workshop og oplæg for oplæringsvejledere og uddannelsesansvarlige

Uddannelse København har to faste tilbud til uddannelsesansvarlige og oplæringsvejledere i Københavns Kommune.

Det ene tilbud er en workshop med et dialogspil om fleksibilitet, og det andet er et oplæg om elever i sårbare positioner. Du kan læse mere om de to tilbud nedenfor.

Se aktuelle arrangementer for oplæringsvejledere og uddannelsesansvarlige

Workshop med dialogspil om fleksibilitet

Tilbud til enheder om workshop (1 time) for mindre grupper af vejledere og oplæringsansvarlige.

Formålet er at understøtte oplæringsvejlederes videndeling om fleksible løsninger på tilrettelæggelse af elevforløb, der øger elevernes gennemførelse. Workshoppen henvender sig til vejledere og uddannelsesansvarlige, og det kan være en fordel, at repræsentanter fra ledelsen deltager. Enhederne får udleveret spil med spørgsmålskort, der danner grundlag for dialog om mulighederne for en mere fleksibel tilrettelæggelse af elevens forløb. 

Vi har gode erfaringer med at facilitere workshoppen for grupper på op til 10 medarbejdere, men vi kan også lave en aftale om at facilitere workshoppen for større grupper, hvis der er behov for det. Det kan være en fordel, at medarbejderne deltager i workshoppen på tværs af faggrupper og funktioner for at skabe dialog på tværs. Kontakt jeres områdekonsulent i Uddannelse København for at lave en aftale om en workshop.

Oplæg om elever i sårbare positioner

Tilbud om oplæg (minimum 1,5 time) på enheder for vejledere og oplæringsansvarlige.

Formålet er at understøtte oplæringsvejlederes viden om elever i sårbare positioner, gode greb i vejledningen samt handlemuligheder i forhold til at understøtte elevernes gennemførelse. Oplægget indeholder både information og viden og giver mulighed for refleksion og dialog om aktuelle udfordringer. Oplægget henvender sig til vejledere og uddannelsesansvarlige, og det kan være en fordel, at repræsentanter fra ledelsen deltager. Oplægget kan tilpasses i indhold og omfang afhængigt af jeres behov og antallet af deltagere. Vi har gode erfaringer med at facilitere oplæg og dialog for 5-10 medarbejdere ad gangen for at sikre, at alle får mulighed for at komme på banen. Kontakt jeres områdekonsulent i Uddannelse København for at lave en aftale om et oplæg om elever i sårbare positioner.

Andre enheder har efterfølgende udtalt:

•    Vi har fået viden om, at sårbarhed er dynamisk
•    Det er rart at få talt om det, der er svært
•    Vejlederne har fået en større bevidsthed om sårbarhed
•    Vejlederne har fået øget bevidsthed om elevernes forskellige behov
•    Det er okay ikke straks at kunne gennemskue behov/udfordringer
•    Vi har efterfølgende haft fokus på egne regler og rammer i huset/afdelingen.