Læringshjulet for SOSU-elever
Læringshjulet hjælper dig med til at planlægge dine opgaver, træne dine færdigheder og reflektere over din læring.
Med Læringshjulet arbejder du målrettet med en opgave eller et fokus hos en borger ved hjælp 6 trin:
- Vælg
- Forbered
- Afprøv
- Reflekter
- Fremlæg
- Aftal
Ved hjælp af trinene finder du og din vejleder frem til, hvad du skal arbejde med, og du finder ud af, hvordan du vil gøre det. Sammen med din vejleder afprøver du det, du har planlagt. Bagefter reflekterer du over, hvordan det gik. Til sidst præsenterer du dit arbejde og modtager feedback fra din vejleder.
Der er mange måder at arbejde med Læringshjulet på. Lav for eksempel:
- Mindmap eller planche: Visualisér, hvordan du har arbejdet med dit fokus
- Skema eller lister: Organisér dit arbejde i et struktureret format
- Tegninger og noter: Saml dine tanker og refleksioner på papir
Kun fantasien sætter grænser. Se filmen herunder for mere inspiration til, hvordan man kan arbejde med Læringshjulet.