Sådan passer vi på hinanden – hygiejne og værnemidler
Når du skal arbejde med mennesker, er der meget, du skal lære. Hygiejne er en vigtig del. Se videoen herunder, og få en intro til hygiejne:
Viden om hygiejne
Håndhygiejne
Du skal altid udføre håndhygiejne:
- Inden du går i gang med en ny opgave
- Når du er færdig med en opgave
- Når du har brugt handsker
- Når du ankommer til eller forlader borgerens bolig.
Når du er i oplæring og skal udføre håndhygiejne, skal du:
- Undgå lange negle, neglelak, kunstige negle eller henna-udsmykninger
- Undgå ure og håndsmykker
- Undgå armskinner eller bandager
- Passe rigtig godt på din hud, så du så vidt muligt undgår sår og rifter, for de kan være kilde til smitte eller infektion.
Hånddesinfektion
- Når du desinficerer dine hænder med håndsprit, dræber du mikroorganismer
- Hænderne skal være tørre og synligt rene, når du desinficerer
- Fordel håndsprit med glycerol på hele hånden, og gnid hænderne ind i 30 sekunder, eller til de er tørre.
Se, hvordan du bruger hånddesinfektion i videoen herunder:
Sådan bruger du hånddesinfektion
Håndvask
- Vask hænderne, når de er fugtige, synligt beskidte og efter at have udført opgaver med personlig pleje
- Kom sæbe på våde hænder, vask alle flader og håndled i mindst 15 sekunder, skyl sæben af, og tør hænderne i papirhåndklæde
- Brug altid hånddesinfektion efter håndvask
Se, hvordan du vasker hænder i videoen:
Sådan vasker du hænder
Værnemidler – hvis der er udbrud af smitsomme sygdomme på oplæringsstedet
Når du er i kontakt med en borger, skal du ofte bruge værnemidler til ansigtet. Som regel skal du bruge mundbind sammen med et visir (der dækker dit ansigt) eller beskyttelses-briller.
Brug værnemidler til ansigtet:
- Når du er på arealer med offentlig adgang og fællesarealer. Brug visir (der dækker dit ansigt) eller mundbind type II
- Når du er tæt på en borger (dvs. under to meters afstand). Brug visir (der dækker dit ansigt) eller beskyttelsesbriller sammen med mundbind type II.
Sådan tager du værnemidler til ansigtet på:
Sådan tager du værnemidler til ansigtet af:
Overtrækskittel
Er der påvist eller mistanke om en smitsom sygdom hos en borger, skal du altid bruge værnemidler ved opgaver med risiko for stænk og sprøjt.
Tal med borgeren henne fra døren, inden du tager værnemidlerne på.
Sådan tager du overtrækskittel på:
Sådan tager du overtrækskittel af:
Bryd smittevejene
Flere vejledninger
På Københavns Kommunes intranet kan du se flere vejledninger om hygiejne. (OBS. Du skal logge på med en KK-identitet.)