Coronavirus
Sundhedsstyrelsen - Gode råd om COVID-19
Information om coronavirus
Vis alle
Vaccination
Alle elever og studerende på sundhedsområdet, der arbejder med borgerkontakt, kan fra 1. oktober få gratis COVID-19- og influenzavaccination.
Book vaccination via Regionens hjemmeside (vacciner.dk)
I forbindelse med booking skal du skrive under på, at du er i målgruppen til at få en vaccine. Det gør du med en tro- og loveerklæring. Vejledning findes også på vacciner.dk.
Hvis du har symptomer på covid-19
Hvis du er syg med symptomer på COVID-19, skal du ikke komme i oplæring, før der er symptomfrihed, eller du kun har lette symptomer.
Hvis du er i tvivl, om du kan møde i oplæring, skal du spørge på oplæringsstedet.
Test anbefales kun, hvis du selv er i risiko for et alvorligt forløb med Covid-19, eksempelvis ved graviditet.
Test under oplæring
Alle medarbejdere anbefales at teste sig selv to gange om ugen på oplæringsstedet inden vagten begynder. Som elev og studerende vil du få udleveret selvtest af dit oplæringssted.
Fra d. 15.8.22 vil alle medarbejdere blive tilbudt PCR-test hver 14. dag.
Hvis din test er positiv, skal du straks forlade oplæringsstedet og efterfølgende orientere dem om, at du er smittet.
Hvis en medarbejder eller beboer testes positiv for Covid-19, vil alle på enheden blive tilbudt systematisk test.
Test foregår i arbejdstiden og skal aftales med dit oplæringssted.
Værnemidler
Der er ikke længere krav om brug af mundbind, medmindre man har tæt kontakt til en borger, der udviser tegn på eller er smittet med COVID-19.