Om Uddannelse København

Uddannelse København ansætter hvert år ca. 600 elever på erhvervsuddannelserne i Københavns Kommune.

Uddannelse København er blandt andet Københavns Kommunes ansættende myndighed som samarbejder med de syv forvaltninger i kommunen om ansættelse af elever. Vi står for den konkrete ansættelse af elever.

Hvis du bliver ansat som elev i Københavns Kommune, har Uddannelse København arbejdsgiveransvaret for dig. Det betyder, at vi har ansvar for alle HR-opgaver og elevadministrative opgaver som for eksempel, at du får en uddannelsesaftale, uddannelseskontrakt, løn og ferie.

Vi arbejder tæt sammen med praktikstederne i kommunen, som står for den praktiske del af din uddannelse. I praksis betyder det, at Uddannelse København ansætter dig som elev, mens din praktik har det daglige ansvar for din uddannelse.

Vi brænder for at gøre dit måske første møde med Københavns Kommune som arbejdsplads til en god oplevelse. Vi sætter en ære i at bidrage til, at du efter din ansættelsessamtale har et godt indtryk af Københavns Kommune som et rigtig godt uddannelsessted.  Lige som det er vigtigt for os at sikre, at du er tilfreds med vores service.

Hvis du skulle have spørgsmål, der ikke kan besvares på din skole, din praktik eller på denne hjemmeside, sidder vi parate ved telefon(35303935) og mail(uddannelse@kk.dk) , hvis du skulle have spørgsmål angående dit ansættelsesforhold, og vi guider dig gerne igennem til det rigtige sted på hjemmesiden eller til den rigtige medarbejder.  

 

Elev i Københavns Kommune

Som elev i Københavns Kommune kommer du til at arbejde med og for mennesker. Du skal kunne sætte dig ind i den enkelte københavners situation og levere kernevelfærd, kompetent rådgivning og service. Det arbejde kræver, at du er udadvendt og parat til at bruge din ansvarlighed samt dit engagement og initiativ. På den måde kan vi sammen bidrage til at skabe en levende hovedstad og høj livskvalitet for alle københavnere.

 

Københavns Kommune som arbejdsplads:

  • Danmarks største offentlige arbejdsplads
  • En arbejdsplads, hvor der altid sker noget
  • Stor vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • En mangfoldig arbejdsplads

 

Er du elev i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, kan du kontakte os, hvis du har spørgsmål om din praktik. I Uddannelse København arbejder vi for, at alle elever i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har gode praktikforløb, trives og bliver dygtige. Vi arbejder sammen med praktikvejledere, uddannelsesansvarlige og ledere på de enheder, som har elever i praktik. På plejecentre, i hjemmeplejen, på rehabiliteringscentre og på andre enheder. Vores mål er, at du er så glad for din praktik, at du efter uddannelsen ønsker at arbejde i Københavns Kommune.

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 35 30 39 35 eller på mail uddannelse@kk.dk

Kontakt